Behandlingsformer

Kendetegnende for de behandlingsformer, som vi tilbyder i Kiropraxis er, at vi alle, på hver vores måde, forsøger at stimulere kroppen til at fungere i balance.

Behandlingsformer

Kroppen har en naturlig homøostase (balance), og er den intakt, har kroppen den nødvendige evne til at tilpasse sig de omgivende stressfaktorer, som den udsættes for 24/7.

Disse stressfaktorer kan være fysiske (arbejdsstillinger, tidligere skader, medfødte variationer m.m.). De kan også være psykiske (arbejdsklima, stress, traumer m.m.) – eller de kan være kemiske (fødevarer, forurening, medicin, bakterier, vira m.m.).

En krop i balance

En krop i balance håndterer for det meste disse stressfaktorer, så vi kan fungere uden gener. Det er først når kroppens naturlige funktionsevne er forstyrret, at vi begynder at have gener af det. Generne er til for at fortælle os at noget er galt.

Som man ved, er der mange veje til Rom, og ligeledes er der mange mulige måder at stimulere kroppen til at genfinde balancen.

For nogle mennesker virker flere eller måske alle stimuli (kiropraktik, akupunktur, homøopati el. lign.), for andre er der måske kun én måde at få kroppen i balance.

Behandlingsformer i Kiropraxis

Vi mener, at vi spænder temmelig vidt med vores behandlingstilbud i Kiropraxis, og vi kender hinanden og hinandens kompetencer. Så kan vi ikke selv løse et problem, eller ved vi erfaringsmæssigt at en kombinationsbehandling virker bedst, så bruger vi hinanden.

Målet er at tjene vores patienters bedste med et kort og effektivt behandlingsforløb. Vi ønsker simpelthen at få vores patienter afsluttet i klinikken, tilfredse og med deres problem løst. Det er også vores ønske, at dette sker så hurtigt og effektivt som muligt. 

For mere detaljeret information om de enkelte behandlingsteknikker kan du læse videre under de respektive punkter (i menuen ovenfor). Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail på info@kiropraxis.dk eller ringe til os på telefon 40 70 40 70.