Kontakt

Author Archive

Sover du godt? Og hvorfor er god og tilstrækkelig søvn livsnødvendig for os?

Videnskaben tyder på, at for lidt og dårlig søvn over en lang periode kan resultere i en række fysiske og psykiske problemer for vores krop såsom:

  • Øget smerte sensitivitet
  • Forringet kognitiv funktion og hukommelse
  • Inflammation
  • Ubalance i immunsystem
  • Stress og følgevirkninger deraf
  • Ophobning af affaldsstoffer og derfor forgiftning af hjernen
  • Angst, PTSD
  • Dårlig appetitkontrol der medvirker forøget sultfølelse, vægtforøgelse
  • Sukkersyge og insulinresistens
  • Højt blodtryk og hjertekarsygdomme
  • Nedsat libido og andre hormonforstyrrelser
  • Barnløshed
  • Mavesår og andre mave-tarm sygdomme samt kræft

Lider du eksempelvis af kronisk smerte, som mange af vores klienter i Kiropraxis gør? Så er god søvn en forudsætning for at få løst problemet. Søvn i sig selv lindrer selvfølgelig ikke dine smerter, men det er en forudsætning for, at behandlingen er så effektiv, som den kan være.

Læs videre og få 5 gode, simple råd til optimere din søvnkvalitet!

En kvinde, som får en god og tilstrækkelig søvn

1. Sørg for at mørklægge dit soveværelse

Sørg for, at dit soveværelse kan mørklægges på den ene eller anden måde. En alternativ løsning kan være at bruge en sovemaske, som man ofte får udleveret på flyveture. Lys er med til at forringe og forstyrre søvnen, så det er vigtigt, at du kan holde det ude af soveværelset.

2. Sluk for elektronisk udstyr før sengetid

Lys fra elektronisk udstyr såsom TV, iPads og smartphones har vist sig at være enormt skadeligt for en god søvn (se eksempelvis her https://videnskab.dk/…/elektrisk-lys-og-skaermtid-odelaegge…) Derfor er det vigtigt at få skruet ned for brugen af disse, inden du skal sove, og gerne så tidligt på aftenen som muligt. Vores apparater udsender nemlig ’blå stråler’, der er med til at forstyrre og hæmme kroppens naturlige forberedelse på søvn-processen.

Hvis du bare elsker at Netflixe den inden sengetid, kan du som alternativ investere i et par ‘skærmbriller’, som kan blokere for de blå stråler. Derudover findes der flere forskellige Apps, som du kan bruge til at ændre på lysstyrken og skærmens farve på mobilen og computeren. I nyere modeller er det som oftest også en standardfunktion, som kan findes i indstillingerne på din enhed.

3. Undgå koffein 6 timer før søvnen

Koffein i form af kaffe har rigtig mange fordele og kan ofte bruges som et præstationsfremmende middel, der skærper opmærksomheden og ydeevnen. Men i forhold til søvn-processerne, har det desværre en negativ effekt. En gammel tommelfingerregel lyder på, at man helst skal undgå at drikke kaffe (eller energidrik, selvom vi dog fraråder alle at drikke det) efter kl. 15 om eftermiddagen – eller ca. 6 timer før du skal sove.

Selvom du måske har oplevet, at du kan drikke kaffe inden sengetid og stadig falde i søvn, så er der stadig ting, du skal være opmærksom på. Koffein kan være med til at stimulere processer i kroppen, der gør, at du er mere opmærksom og dermed blokerer de receptorer, der aktiveres, når du er træt. Så selvom du kan falde i søvn, vil din søvn være mere overfladisk og giver derfor ikke det, som din krop har brug for i tilstrækkelig grad.

4. Brug ørepropper hvis lyde forstyrrer din søvn

Lyde og forstyrrelser i løbet af natten kan også forstyrre søvnen. Det er ikke alle lyde der har samme betydning, men pludselige lyde som en bil der dytter eller folk, der råber nede på gaden, kan forstyrre din søvn. Andre kontinuerlige lyde kan også påvirke din søvn negativt.

Hvis du bor et sted, hvor der er meget larm udenfor, kan ørepropper være en mulighed til at reducere en del af støjen. Derudover kan rolige toner i soveværelset være med til at afskærme lidt for lydene udenfor.

5. Kulde og frisk luft giver bedre søvn

Varme er både godt og skidt. Varme kan gøre det svært at falde i søvn, hvis du har det meget varmt, når du skal sove. Et værelse med en tændt radiator og lukkede vinduer er derfor ikke særlig godt for vores søvn, selvom det måske kan føles behageligt.

Et koldt soveværelse og med frisk luft fra et åbent vindue kan derimod være med til at sænke din kropstemperatur en smule og ilte værelset, hvilket gør det lettere at falde i søvn og komme ind i de dybere stadier af din søvnrytme. Det er dog vigtigt at understrege, at du selvfølgelig ikke skal fryse eller køle værelset ned til et punkt, hvor du risikerer, at blive syg.

Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvor vigtig en god søvn er, kan du gøre det her: https://selfhacked.com/blog/health-benefits-sleep/

Læs mere

Motion efter hjernerystelse: Skal man holde sig i ro eller være fysisk aktiv?

Må man dyrke motion efter hjernerystelse? Omtrent 25.000 danskere udsættes hvert år for hjernerystelse, og godt og vel 10% får varige mén i større eller mindre grad. En hjernerystelse opstår, når hjernen, der er blød, på grund af en direkte eller indirekte skade bliver “rystet” uhensigtsmæssigt mod indersiden af kraniet, hvilket kan forårsage akutte smerter, bevidsthedstab i større eller mindre grad, svimmelhed, kvalme og opkast.

Det kan derfor være gavnligt at tage nogle forholdsregler, hvis man vil reducere risikoen for varige skader og opnå en hurtigere bedring.

Hold dig i ro i dagene efter din hjernerystelse

Ved en hjernerystelse er det vigtigt, at man forholder sig i nogenlunde i ro i de første 24-48 timer, da nervesystemet er ude af balance, og det er også anbefalet at man holder sig væk fra TV, computerspil, læsning og fysiske aktiviteter som motion efter hjernerystelse.

Det har hidtil været anset som ‘best practice’ at patienter med hjernerystelse rådes til at forholde sig i ro, og at fortsætte hvileperioden hvis ikke symptomerne ikke forsvinder. Men er det egentlig den mest effektive tilgang?

Motion efter hjernerystelse kan være en effektiv behandlingsform

Gradvis flere nyere forskningsresultater konkluderer, at alle med hjernerystelse kan drage fordel af aerob fysisk træning allerede 2-3 uger efter skaden, såfremt det ikke provokerer symptomerne, da det forbedrer hjernefunktionen og forøger de kemiske reaktioner i hjernen, som bidrager til at reparere det beskadigede væv.

Derudover indikerer forskningen, at vejledt fysisk aktivitet er den mest effektive behandlingsform for mennesker, der har døjet med symptomerne fra hjernerystelsen i mere end en måned.

Få professionel vejledning om motion efter hjernerystelse

Det er dog vigtigt, at man får vejledning af en professionel i forhold til hvilken form for træning der er bedst, så man ikke ender med at forværre symptomerne. I Kiropraxis har vi Theresa Scheel, som er specialiseret inden for rehabilitering, og hun tilbyder træningsforløb og vejledning i, hvordan man bedst kan komme sig efter en hjernerystelse ved hjælp af forskellige træningsteknikker.

Du kan ringe på ‪40 70 40 70‬ eller sende en mail til theresa@kiropraxis.dk for at høre nærmere om behandlings-/træningstilbuddet.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om hjernerystelser og den nye forskning her: https://www.sciencedaily.com/releas…/2016/…/160430100401.htm

Læs mere

Kan motion og træning hjælpe på posttraumatisk hjernesyndrom?

Et banebrydende behandlingsprogram for patienter, der lider af posttraumatisk hjernesyndrom, viser, at gradvis motion, i stedet for kun hvile, hjælper til at genoprette balancen i hjernens auto-reguleringsmekanisme, som styrer blodtrykket og blodforsyningen til hjernen.

Ny tilgang til behandling af posttraumatisk hjernesyndrom

Fysisk og kognitiv hvile er traditionelt, hvad læger ordinerer til patienter, der lider af sportsrelaterede hjernerystelser. Men en ny tilgang til behandling af posttraumatisk hjernesyndrom kan faktisk hjælpe atleterne med at komme hurtigere tilbage til sporten, ifølge Karl Kozlowski, ph.d., professor i kinesiologi ved Canisius College i Buffalo, New York.

Kozlowski er banebrydende med et behandlingsprogram for patienter, der lider af posttraumatisk hjernesyndrom også kendt som post-concussion syndrome (PCS). PCS er defineret som tre eller flere symptomer efter en hjernerystelse, som er vedvarende i mindst tre uger efter skaden er sket. Tidligere behandlinger for tilstanden har ikke vist nogen succes. Kozlowskis behandling, som indebærer et givet træningsprogram tilpasset den enkelte, er blandt de første, der giver reelt håb til dem, der lider af PCS.

“Vi startede med at ville afgøre, om atleter der lider af PCS, kunne træne på et niveau, der ikke ville øge deres symptomer, men derimod ville give dem mulighed for at holde sig i form, mens de kom sig”, siger Kozlowski.

Alle patienter havde det bedre efter tre uger

For at gøre dette, testede Kozlowski og hans medforskere patienternes tærskel for motion. Ud fra denne tærskel udarbejde de et træningsprogram på lavt niveau (måske 10 eller 15 minutter) til den enkelte patient. Patienterne blev bedt om at holde øje med deres symptomer. Inden for en periode af tre uger rapporterede alle patienter at de havde fået det bedre. Nye træningsprogrammer blev skræddersyet og efter flere måneder med denne rutine blev hjernerystelsessymptomerne, som patienterne oplevede, signifikant reduceret eller gik helt væk.

“Vi fandt ud af, at gradvis motion i stedet for kun hvile, hjælper med til at genoprette balancen i hjernens auto-reguleringsmekanisme, som styrer blodtrykket og blodforsyningen til hjernen”, siger Kozlowski.

For tidligt at kalde træning en kur for posttraumatisk hjernesyndrom

Selvom den nye behandling kan medvirke til at reducere hjernerystelsessymptomer understreger Kozlowski, at det er for tidligt at kalde øvelsesbehandlingen en kur da nogle patienter reagerer hurtigere eller bedre end andre.

Du kan ringe på ‪40 70 40 70‬ eller sende en mail til theresa@kiropraxis.dk for at høre nærmere om behandling- og træningstilbud.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om hjernerystelser og den nye forskning her:

Canisius College. “Exercise may be the best medicine to treat post-concussion syndrome.” Science Daily. ScienceDaily, 27 January 2014 <www.sciencedaily.com/releases/2014/01/140127164557.htm>

Læs mere

Kan indtag af omega-3 hjælpe til rehabilitering efter en hjerneskade?

Behandling af hjernerystelse og hjerneskade, nærmere bestemt TBI (traumatic brain injury) er en stor klinisk udfordring. Hidtil har man ikke ved forskning og kliniske studier været i stand til at finde frem til en effektiv behandlingsstrategi, som involverer kombination af både beskyttelse af nervesystemet, håndtering af inflammation af nervevævet samt genopbygning af nervevævet. Ifølge nye studier kan indtagelse af høje doser omega-3 fedtsyrer være gavnlig for patienter med TBI, hjernerystelse og post-traumatisk hjerneskade

Denne forskning er beskrevet i artiklen Concussion, Traumatic Brain Injury and the Innovative use of Omega-3s, udgivet i Journal of American College of Nutrition og publiceret igennem American College of Nutrition.

Omega 3 piller kan måske hjælpe med rehabilitering efter hjerneskade

Omega-3 tilskud hjalp med heling efter hjerneskade

Konklusionerne fra det nye studie tyder på, at tidlig og korrekt doseret tilskud af Omega-3 fedtsyrer, kan forbedre restitution efter hjerneskade. I forskningsprojektet er der set på tre case-studies, hvor personer har været udsat for hjerneskade ved trafikulykke, drukneulykke og en mineulykke. I alle tre cases var der evidens for, at Omega-3 tilskud hjalp med helingsprocessen i disse livstruende tilfælde, samt at det både var ufarligt og med god tolerance.

Gradvis mere klinisk erfaring tyder på, at hjernen skal mættes med høje doser af Omega-3 fedtsyrer for at tillade helingsprocessen. Hvis ikke der er et optimalt niveau af de rigtige fedtsyrer, forringes forudsætningen for heling.

Det er ikke hjerneskadens hellige gral

Det er dog vigtigt at understrege, at Omega-3 hverken er den hellige gral eller de vises sten, som kan hjælpe med rehabilitering af alle former for hjerneskade. Alle skader og individer er forskellige, og klinisk responderer nogle patienter bedre på tilskud af Omega-3 end andre.

Men forskning og klinisk erfaring tyder altså på, at det er værd at inkludere kost-tilskud, i særdeleshed Omega-3, i behandlingsstrategien for hjernerystelse og hjerneskade.

Kilde:  Michael D. Lewis. Concussions, Traumatic Brain Injury, and the Innovative Use of Omega-3s. Journal of the American College of Nutrition, 2016; (5): 469 DOI: 10.1080 / 07315724.2016.1150796

Læs mere

KU: 43% af de som har haft en hjernerystelse er delvist uarbejdsdygtige 5 år efter

Konsekvenserne af at have haft en hjernerystelse kan være temmelig udfordrende. De fleste får det bedre efter omkring 3-4 ugers hvile og behandling, men komplikationer og gener kan vare ved længe efter, at skaden er sket – i op til flere år.

Hjernerystelse kan have langvarige konsekvenser

Et studie fra Københavns Universitet – Labour market attachment after mild traumatic brain injury: nationwide cohort study with 5-year register follow-up in Denmark – viser imidlertid noget overraskende, at hele 43% af de som har haft hjernerystelse er delvist uarbejdsdygtige 5 år efter deres skade.

Hjernerystelse har langsigtede konsekvenser

Studiet fra KU konkluderer, at:

Konklusion: 43% af de som havde oplevet hjernerystelse var helt- eller delvist uarbejdsdygtige 5 år efter skaden og modtog offentlige ydelse. Vi konkluderer deraf, at mTBI (minor traumatic brain injury) har langsigtede negative konsekvenser på fastholdelse på arbejdsmarkedet. Forebyggelse og behandling af vedvarende symptomer på hjernerystelse bør derfor overvejes.

Når knap halvdelen af alle de, som har oplevet hjernerystelse, enten helt- eller delvist er uarbejdsdygtige efter 5 år, tyder det på en problematik, som der bør tages hånd om – og som man som person bør være opmærksom på.
Det er derfor en god idé for de, som oplever vedvarende gener og eftervirkninger af hjernerystelse (det vil sige symptomer, som har varet mere end 1 måned), at søge hjælp, råd, vejledning og behandling. Ellers risikerer man, at der ikke bliver skabt ordentlige forudsætninger for rehabilitering.

Bestil screening i Kiropraxis

I Kiropraxis har vi stor erfaring med behandlingen af hjernerystelser, og vores behandlingstilbud inkluderer blandt andet metoder som kiropraktik, neurologisk rehabilitering og kranio sakral terapi, som alle har en positiv effekt på rehabiliteringen.

Er du i tvivl om du har et behandlingsbehov? Så er du velkommen til at kontakte os og bestille en screening ved vores vores rehabiliteringsspecialist Theresa Scheel – læs mere om hende her.

Link til studiet fra Københavns Universitet: https://bmjopen.bmj.com/content/9/4/e026104.full

Læs mere

Kan Gurkemeje (Tumeric) hjælpe dig?


Det er vores erfaring, at mange mennesker kan have glæde og gavn af kosttilskud i form af Gurkemeje, sideløbende med deres behandling af kroniske og/eller akutte problemer i bevægeapparatet.
Dette skyldes, at mange muskel- og led problemer involverer en grad af inflammation.
Når der er inflammation i vævet (bindevæv, led, muskler eller nerver), bliver følsomheden større. Det er en helt naturlig konsekvens, som skyldes at der er flere astrocytter (https://da.wikipedia.org/wiki/Astrocyt) omkring blodkarrene.
Disse celler medfører at der skal færre impulser til at aktiverer synapserne (https://da.wikipedia.org/wiki/Synapse) i de nociceptive (https://en.wikipedia.org/wiki/Nociceptor) nerveender.

Kommer der mange impulser igennem de nociceptive nervetråde til hjernen, vil hjernen tolke det som potentiel fare i området og sende signaler ud som resulterer i:
• smerte
• muskelspændinger
• stivhed

Således kan reduceret inflammation bidrage til en bedre og mere effektiv proces, når du behandles med manuelle teknikker og øvelser.

Her får du et godt overblik over hvad Gurkemeje i øvrigt kan hjælpe med og hvilken dosis der, ved forskning, er fundet mest effektiv:
https://draxe.com/turmeric-dosage-for-inflammation/?utm_source=promotional&utm_medium=email&utm_campaign=20190227_week07_curated_product_classyclearence_cdl

I Kiropraxis sælger vi Gurkemeje i sprayform som er nem at indtage/optage og smager godt.
I øvrigt kan anbefales denne opskrift på en potent (og velsmagende) drik, indeholdende gurkemeje:

Gylden mælk:
Til 4 personer
Ingredienser
• 5 dl mælk af eget valg f. eks. mandel, havre, pecan, kokos eller komælk
• 1 spsk stødt gurkemeje
• ½ tsk stødt kanel
• 1 knivspids stødt sort peber
• 1 lille stykke skrællet ingefær eller ¼ tsk stødt ingefær
• 1 knivspids cayenne peber (valgfri)
• 1 spsk rå honning eller ahornssirup (valgfri)
Sådan gør du:
Blend alle ingredienserne i en højhastighedsblender indtil massen er lind.
Hæld det i en lille gryde og varm det op i 3-5 minutter over medium varme, indtil det er varmt, men ikke kogende.

Velbekomme. Vi håber I finder det gavnligt.
Nyd det forestående forår.

Læs mere

Kender du oregano olie?

Hvis nej, så læs med her. Oreganoolie er nemlig lidt af en mirakelolie, som kan afhjælpe en bred vifte af både små og store lidelser, som vi alle engang imellem døjer med: især i vinterhalvåret, hvor vores immunforsvar er mere svækket end normalt.

Oreganoolien er en af naturens kraftigste antiseptiske (bakteriedræbende) æteriske olier, og er udvundet fra oreganoplanten, som vi ellers kender som et krydderi til maden.
Olien har været et trofast medicinsk remedie tilbage i Romerriget, hvor man brugte det til at behandle forkølelse, forstoppelse og dårlig mave.

Olien er ekstremt rig på antioxidanter og sammenligner man med blåbær, indeholder oreganoolien 4 gange så meget antioxidant.

Det aktive stof i oreganoolie hedder ‘carvacrol’, som har været genstand for en masse nylig forskning (dog primært på mus). Forskningen peger blandt andet peger i retning af, at stoffet kan have en særligt positiv indvirkning på:

1. Bekæmpelse af bakterier ved forskellige typer af infektioner; eksempelvis antibiotika-resistente bakterier, stafylokokker, salmonella
2. Bekæmpelse af herpes virus
3. Forhøjet kolesteroltal
4. Svampeinfektioner
5. Parasitter
6. Bekæmpelse af kræftceller
7. Vægttab
8. Forstoppelse

Olien kan tages på forskellige måder. I Danmark er det ikke tilladt at anbefale at indtage det indvortes, dvs. enten i kapsler med 10 dråber 2 gange dagligt eller direkte i vand på tom mave, men vi ved at dette er en metode som mange benytter sig af med et godt resultat. Det viser sig at denne måde fungerer bedst hvis olien at kombineres med præ- og/eller probiotiske kosttilskud.

Olien kan iøvrigt fortyndes med en anden form for olie (eksempelvis mandel- eller kokosolie) og smøres på huden – det er en fordel, hvis man vil behandle eksempelvis psoriasis, akne, herpes eller en svampeinfektion. Hvis man er forkølet, kan man smøre den fortyndede olien på lymfekirtlerne omkring halsen og brystet og kan lovligt anbefales i Danmark ☺️

Hvis du har fået lyst til at prøve oreganoolien, kan den købes i Kiropraxis for 220 kr. Man kan også købe den i forskellige helsekostbutikker, men vær dog opmærksom på, om indholdet af det aktive stof ‘carvacrol’ er tilstrækkeligt (gerne over 80%) ????

Hvis du vil læse mere om oreganoolie, kan du gøre det her: https://www.healthline.com/…/9-oregano-oil-benefits-and-use…

Læs mere

Føler du dig nogle gange svimmel?

Du er (desværre) ikke alene med svimmelhedsgener????????

Én ud af 20 personer i den generelle befolkning lever med kronisk svimmelhed, og 80% af denne gruppe føler, at svimmelheden har udprægede negative konsekvenser for deres daglige funktion.

Svimmelhed bliver i de fleste tilfælde behandlet med medicinske præparater, men ny forskning viser faktisk, at kronisk svimmelhed kan afhjælpes mere effektivt med specifikke træningsøvelser, der genopretter balanceevnen og reducerer de problemer, der relaterer sig til svimmelheden.

I Kiropraxis vil vi gerne hjælpe dig med at komme din svimmelhed til livs, og derfor tilbyder vi, at du kan komme ind og få en gratis undersøgelse hos vores dygtige behandler, Theresa Scheel ????

I kan læse mere om den nye forskning her: https://www.bmj.com/content/358/bmj.j3727

Og i kan booke en tid hos Theresa Scheel her: https://m.me/2401845219831136

Læs mere

Husker du også at gå vinteren i møde med D-vitaminer?

Selvom solen stadig titter frem i ny og næ, så bevæger vi os ind i de mørke vintermåneder, hvor mange oplever at være plagede af træthed og et svækket immunsystem. Ofte er en af grundene til denne tilstand, at vores krop er i underskud af D-vitamin. En nylig dansk undersøgelse viser faktisk, at hele 43% af befolkningen lider af mangel på D-vitamin.

D-vitamin er nemlig væsentligt for vores immunsystem, vores muskler og knogler, kolesterolbalance, hjertefunktion og meget mere. Forskning har desuden vist, at størstedelen af befolkningen menes at være i underskud af D-vitamin.

Vitaminet dannes naturligt i huden når man får en tilstrækkelig mængde af sollys, men udelukkende i sommermånederne fra maj-juli. I overgangssæsonerne og de mørke vintermåneder er lysmængden på vores breddegrader for lille til, at vores krop på egen hånd kan danne de tilstrækkelige mængder. I de perioder er vi afhængig af optagelse fra tarmen. Derfor er det en god ide at have fokus på at få D-vitamin ad den vej.

D-vitamin findes i særdeleshed i fede fisk, men du skal have store mængder for at nå det rette indtag og opnå en effekt. Derfor er det for mange godt at supplere med vitaminet som et kosttilskud. Har du nogen form for fordøjelsesproblemer ligesom ca. 32% af befolkningen, er det bedst at tage d-vitamin i en olieemulgeret form, som optages direkte i blodbanen fra mundhulen.

I Kiropraxis anbefaler vi derfor at tage tilstrækkelige mængder af D-vitamin tilskud fra september til og med maj måned, for på den måde at styrke immunsystemet og gøre en indsats for at undgå unødvendige influenzaer og bekæmpe den typiske vinter/forårs-træthed.

Vær opmærksom på, at der, selvom det er yderst sjældent, er sygdomme hvor man ikke tåler D-vitamin. Er du i tvivl om det vedrører dig, så spørg din læge. Du kan læse mere om det her: https://www.vitamindcouncil.org/vitamin-d-hypersensitivity/…

Du kan også læse mere om undersøgelserne af D-vitamin her: https://articles.mercola.com/…/vitamin-d-experts-reveal-the…

Diskussionen om D-vitamin, anbefalet daglig dosis og udbredelse af D-vitamin mangel er on-going, og vi vil anbefale dig at læse op på det selv, eksempelvis her: https://videnskab.dk/…/danske-d-vitamin-anbefalinger-bliver…. Du kan også se udsendelsen fra DR Sundhedsmagasinet, der tilbage i 2016 satte fokus på D-vitamin her: https://www.dr.dk/…/sundh…/sundhedsmagasinet-47/SignLanguage

Dette indlæg er overordnet et udtryk for en holdning og erfaring fra Kiropraxis.

I håbet om en god vinter med et stærkt immunsystem ????????

Læs mere

Kontakt

Kiropraxis.dk
Lyngbyvej 43
2100 København Ø
T: 40 70 40 70

M: info@kiropraxis.dk

Telefontid for tidsbestilling:
Mandag-Fredag 8-17.

Afbud skal meldes senest dagen før inden kl. 15.

Find os

Følg os

[buttons]