Hjernerystelse behandling
Alt for mange tager ikke vare på deres hjernerystelse og undlader professionel hjælp.
Hjernerystelse behandling
- 43 % af de som rammes af hjernerystelse er ikke fuldstændig arbejdsdygtige 5 år efter skaden
- Er du ikke symptomfri 3-4 uger efter din hjernerystelse risikerer du en unødvendig lang restitutionsperiode og der er risiko for varige mén (post commotio syndrom) hvis ikke der gøres noget aktivt for at restituere
- Forskning viser at tidlig indsats (efter 1-2 dage) markant reducerer længden af restitutions perioden
Book en tid i Kiropraxis og få en evaluering og gode råd. Vi har igennem årene haft meget fokus på hjernerystelsesbehandling, har stor erfaring, ekspertise og en bred vifte af relevante behandlingstilbud, så en plan kan tilpasses det enkelte individ.
Gode råd, her og nu
Dag 1-2
– Tag store mængder magnesium (gerne 1000 mg pr dag)
– Hvile uden skærm, arbejde og stress
– Lav øvelser for nervus vagus (Læs mere)
Dag 2 og fremad
– Vær fysisk aktiv uden at overdrive så symptomer provokeres
– Sørg for at sove mindst 8 timer i døgnet (fra kl 22). Undgå power-nap (det ødelægger din nattesøvn), men sørg for hvile perioder efter behov
Dag 21
– Opsøg professionel hjælp hvis ikke du er symptomfri og kan leve et normalt liv i forhold til arbejde, socialt samvær og sport. Søg professionel hjælp hvis du ikke føler dig sikker på hvad du skal gøre de første 3 uger.
Hjernerystelse
Hjernerystelse (eller Commotio Cerebri som den egentlige betegnelse lyder i journalen) hører til den kategori af hjerneskader/hovedtraumer, der kategoriseres som milde til moderate. Det er en af de mest debatterede diagnoser i nyere tid. Det skyldes, at der er en patientforening, flere forskere- og sundhedspersoner samt mange økonomer, der alle har sat fokus på den gruppe af patienter. Mange med hjernerystelser lider nemlig af senfølger – og de koster samfundet milliarder! Der er altså mange interesser i spil af åbenlyst forskellige årsager.
I en rapport fra landsregistret anslog man i midten af 90’erne, at 25.150 danskere hvert år fik hjernerystelsesdiagnosen commotio cerebri. Det er altså en hyppighed på 457 pr. 100.000 indbyggere!
Dette er i øvrigt kun de registrerede patienter. Vi ved fra mange undersøgelser, at en meget stor del af de ramte aldrig kommer til læge. Mange foretrækker at lade sig behandle alternativt, og nogle følger bare gamle husråd. Disse mennesker bliver ikke registreret, og dermed er forekomsten reelt set meget højere. Langt de fleste ramte er børn og unge samt ældre over 65 år.
Men hvad er en hjernerystelse egentlig og hvordan behandler man en hjernerystelse?
Forskningsmæssigt er disse skader, som betegnes mTBI (mild/moderate traumatic brain injury) et relativt nyt område, og man ved derfor ikke så meget med sikkerhed. Den viden man har, er ikke udbredt til de medicinere, der møder patienterne i første række. Derfor vil nogen medicinere vide meget og andre ikke rigtig nok. Det er én af forklaringerne på, at man som patient møder en meget bred og forskelligartet opfattelse af, hvordan man behandler hjernerystelsen bedst.
Nogle får rådet: “Du skal ligge stille i et mørkt rum” og andre får beskeden: “Bare spis smertestillende og lev som du plejer i den udstrækning, som du kan”.
Begge råd kan være rigtige, – og helt forkerte på én gang – som sagt; det er komplekst.
Inden du bliver alt for forvirret, bør du læse videre. Vi tager nemlig det hele fra en ende af.
Symptomer på hjernerystelse
Hjernerystelser er en af de diagnoser man i dansk sundhedsvæsen betragter som en “simpel diagnosticering”. Det vil sige at diagnosen fastsættes ved en række symptomer, der kan være:
- Svimmelhed
- Hovedpine
- Synsforstyrrelser
- Forvirring
- Kvalme
- Føleforstyrrelser
De symptomer som er beskrevet her, er de mest almindelige. Symptomerne afkommer fra et relevant traume. Dette kunne eksempelvis være et slag mod hovedet eller en piskesmælds-bevægelse.
Diagnotisering af hjernerystelse
Man kan faktisk godt diagnosticere en hjernerystelse ved eksempelvis blodprøve, men man skal have været uden bevidsthed for, at man bruger denne metode i Danmark. Prøven skal desuden laves inden for 6 timer efter, at skaden er sket.
I yderste konsekvens kan man også skanne hovedet med en såkaldt tmri skanning. Denne er dog yderst kostbar og derfor er den også sjældent benyttet.
I modsætning til hvad mange tror, behøver der ikke være kontakt mellem hoved og en genstand ved en hjernerystelse. Man behøver heller ikke nødvendigvis at have været bevidstløs.
Misforståelsen af netop disse to kriterier, kan meget vel være én af årsagerne til, at mange ikke kommer til læge for det “var jo sikkert ikke noget”.
De fleste episoder er heldigvis heller ‘ikke noget’ behandlingskrævende, men en hjernerystelse kan være farlig, og den bør tages alvorligt. Omfanget af ulykken giver ikke nødvendigvis noget fingerpeg om, hvor omfattende følgerne af traumet bliver.
Mere end 80% af dem, der rammes af hjernerystelse, helbredes spontant inden for de første 3 mdr. En del kommer sig inden for ca. 6 mdr. Der er dog en gruppe på omkring 5-15%, der efter et år eller mere, endnu ikke er kommet sig – og de vil typisk gives diagnosen post commotionelt syndrom (PCS).
Hjernerystelser (eller hovedtraumer i det hele taget) inddeles efter sværhedsgrad. De inddeles efter nogle kriterier, der handler om bevidsthed og symptomer. Bevidsthed omtales på en skala, der kaldes Glascow Coma Scale (GCS). Her går scoren fra 15 (intet bevidsthedstab) og ned til 1 (ingen respons og helt uden bevidsthed).
Det er vigtigt at vide, at dette er nogle kategoriserings-værktøjer, der ikke kan stå alene. De skal vurderes og sammenholdes med de symptomer, som patienten rapporterer, og som lægen objektivt kan se.
Kriterierne er virkeligheden et forsøg på at give lægen værktøjer til at kunne sige noget objektivt om noget, der primært er selvrapporteret.
- Minimalt traume: GCS 15 (ikke bevidstløs)
- Let hovedtraume: GCS 15-14 (bevidsthedstab <5min.) eller amnesi (hukommelsestab eller nedsat reaktionsevne)
- Moderat hovedtraume: GCS 13-9 (bevidsthedstab >5 min) eller fokalneuroligiske udfald (udfald i afgrænsede områder).
Når man møder GCS under 8 hører det til de alvorlige og svære hovedtraumer, og det er reelt set meget usandsynligt, at man ikke er på skadestue.
Følgerne af en hjernerystelse kan være mangeartede. Det man kalder PCS, kaldes også for “kronisk hjernerystelse”. Navnet er rammende fordi, at det kan føles som en konstant hjernerystelse med
- Hovedpine
- Lys- og lyd (over)følsomhed
- Synsforstyrrelser
- Dårlig hukommelse
- Nedsat indlæringsevne
- …og meget meget mere!
Det er vigtigt at forstå, at det ikke er størrelsen af hjernerystelsen, der er prædiktiv for PCS. Der er en lang række andre aspekter, tilstande og omstændigheder, som er med i det perspektiv.
Det illustreres meget godt med billedet af, at vi alle har en rygsæk med alle vores oplevelser og tilstande i. Vi har dog ikke den luksus, at vi kan smide rygsækken bare fordi, at vi er kommet til skade. Det er i virkeligheden ikke anderledes end, når man brækker et ben eller får andre sygdomme. Her skal man både håndtere dét, som man havde i rygsækken i forvejen – og de nye sten, der smides derned.
Således er det korrekt, at en hel del af de tilstande og neurologiske fund, som vi arbejder med i genoptræningen, ofte er en forværring af tidligere tilstande. Derfor er det vigtigt, at de sundheds-professionelle, der arbejder med hovedtraumer, har forståelse for- eller speciale i, genoptræning og den tværfaglige indsats, der kan være nødvendig.
Behandling af hjernerystelse – sådan gør du
Søg læge. Selv minimale og lette hovedtraumer er vigtigt at få kigget på. Dels fordi der ikke er nogen videnskabelig understøttelse af hypotesen om at lette skader giver lette følger, faktisk kan et ganske let traume medføre alvorlige senfølger.
Hvil dig. Det er klogt at hvile det første døgn eller mere. Men aktivering af hjerne på den korrekte måde er også vigtig. Det er nødvendigt med en professionel vurdering af hvor meget aktivering netop du skal have.
Meld det til din ulykkesforsikring. Dette er uanset størrelsen af traumet. Det er vigtig såfremt du senere skal have en erstatning, at du har været til læge hurtigst muligt, gerne inden for 72 timer. Det har ikke nogen videnskabelig understøttelse at du skal have symptomer inden dette, men det er et forsikrings-mæssigt kriterium.
Få forsat professionel hjælp til at vurdere dit funktionsniveau. Dette er således, at rehabiliteringen kan indsættes så tidligt som muligt. Neurolog Dr. Kutcher har udformet, hvad han kalder de 3 R’er: Recognize, Rest og Rehabilitate. Dette er en konstant cyklus. Vurdér hvad du kan, udfør din træning og hvil – og start så forfra. Men husk: Individuel professionel vurdering!
Få en vurdering af de funktions-begrænsninger, som du har oplevet. Det er vigtigt med en neurologisk udredning. Dette er dels sundhedsprofessionelt hos en neurolog – men også med henblik på genoptræning, hvor det mere er den funktionelle neurologi, der undersøges – herunder syn, balance, reaktionsevne med mere. Undersøgelsen laves med henblik på rehabeilitering med et neurologisk træningsprogram. Senfølger er ofte en følge af et dårligt fungerende neurologisk system, og videnskab understøtter at øjnenes funktion er vigtig i oplevelsen af symptomer.
Bevar modet og optimismen. Det kan godt virke som om, at alle kender en fætter eller en moster, der aldrig er kommet sig efter en hjernerystelse. I virkeligheden er det lige omvendt. Langt størstedelen af de, der rammes af hjernerystelse, kommer sig, og langt størstedelen af disse mærker det aldrig mere.
Som behandlere i Kiropraxis kan vi vejlede dig i forhold til hvad der er mest relevant for dig.
Måske er du også interesseret i:
Har du yderligere spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail på info@kiropraxis.dk eller ringe til os på telefon 40 70 40 70.
Alternativt kan du læse mere om vores kiropraktor klinik i København her.