Kontakt

Lænden

De nedenstående artikler beskriver nogle af de mest almindelige problematikker som vedrører lænderyggen

Lænderyggen er den nederste del af rygsøjlen. Den består af 5 lændehvirvler. Lænderygsøjlen er langt mere bevægelig end brysthvirvelsøjlen, da der ikke er en brystkasse med ribben omkring. Således er lændehvirvler større og kraftigere end rygsøjlens øvrige hvirvler. Muskulaturen omkring lænderygsøjlen er af stor betydning for stabilitet.

Hekseskud

Hekseskud er en populær betegnelse for akut lændehold. Ofte er personen, som er ramt af hekseskud, låst fast i en foroverbøjet stilling, ude af stand til at rette sig ud. Det er formodentligt deraf navnet stammer, da man kunne ligne en krumbøjet heks og sjældent er i det bedste humør.

Sædvanligvis er et hekseskud opstået af en tilsyneladende banal bevægelse, måske kombineret med et uheldigt løft. Det er imidlertid sjældent, at problemet opstår ved denne belastning. Et underliggende kronisk lændeproblem, måske uden de store gener, er ofte den egentlige årsag til hekseskuddet, belastningen er blot den udløsende faktor.

Som ved de fleste andre problemer i bevægeapparatet, er både muskler og led involveret. Hvad der først er den årsagsgivende faktor (muskler eller led), er individuelt og ofte umuligt at sige noget sikkert om. Er der et problem i f.eks. muskulaturen, såsom tidligere forstrækning, overbelastning gr. arbejdsstilling eller lignende, påvirker den skæve muskelfunktion snart ledbevægelsen og både muskel og led er således involveret.

Er der tale om en akut, meget kraftig smerte, stammer den oftest fra leddet. I leddet kan det være facetleddet (det bageste styrende led), som har sat sig fast, eller det kan være en smerte, som stammer fra fibrene i bruskskiven. Smerten kan også stamme fra muskulaturen, hvis der er tale om en alvorlig forstrækning eller en egentlig fibersprængning i rygmuskulaturen.

Behandlingen er ledfrigørende manipulationer, ro, isterapi (15 min. én gang i timen), massage, i slemme tilfælde anti-inflammatorisk behandling (Panodil/Ipren) samt øvelser. Opfølgende behandling er næsten altid nødvendig, da det er vigtigt at rette op på den dårlige led- og muskelfunktion, som var den egentlige årsag til hekseskuddet. Den opfølgende behandling kan bestå af bevægelses- og udstrækningsøvelser, styrketræning, eventuel korrektion af arbejdsstilling og/eller andre forkerte belastninger i løbet af døgnet.

Yderligere relevante spørgsmål angående hekseskud kan rettes til info@kiropraxis.dk

Diskusprolaps

Ved diskusprolaps er bruskskiven, som er en geleagtig skive mellem ryghvirvlerne, delvist ødelagt og har derved ændret form, således at en del af skiven, fylder mere i rodkanalen og derved trykker på en eller flere af nerverne, som forlader rygsøjlen.

Symptomerne er karakteristisk kraftige jagende smerter, som stråler ud fra lænderegionen til benet. Smertetypen er oftest som den nervesmerte, de fleste kender fra tandlægestolen, når boret rammer tandrodsnerven, altså jagende, meget præcis og absolut uudholdelig. Smerten føles ikke altid sådan, den kan være mere diffus og dyb, lænden kan være undtaget smerte, eller benet kan være smertefrit. Følelsesløshed og/eller snurren i ben eller fod, eller kramper i muskulaturen, kan være mere udtalte symptomer. Fælles for alle disse symptomvarianter er, at noget, deriblandt bruskskiven, trykker på nerveroden (iskiasnerven).

Diskusprolaps står for de fleste, som det værste, der kan ske med ryggen. Det er da også en alvorlig lidelse, som kan være ensbetydende med alvorlig, uoprettelig anatomisk skade. Det hører dog med til historien, at videnskabelige undersøgelser har vist at op imod 35 % af mennesker uden nævneværdige rygproblemer har diskusprolaps i større eller mindre grad. Således kan man altså sagtens have en diskusprolaps uden at mærke noget til den.

Hvad er det så, der gør forskellen mellem de symptomatiske diskusprolapser og de usymptomatiske (dvs. med eller uden smerter)? Dette vides ikke med sikkerhed, men en realistisk hypotese kunne være følgende: En diskusprolaps kan være så stor, at den til enhver tid vil være symptomatisk. Er diskusprolapsen mindre omfangsrig bliver prolapsen først symptomatisk, hvis der er hævelse eller muskelspændinger i området, som bidrager til at trykke på nerven. Hvis det omgivende væv (dvs. muskler og led) er i normal funktion, er der ikke er nogen hævelse omkring leddet og der er således tilstrækkeligt plads til nerven trods prolapsen. Prolapsen er derfor ikke symptomatisk og er man ikke ude for uheld kan man leve et helt liv uden at vide af sin prolaps.

Mange patienter overaskes over, at vi som kiropraktorer behandler folk med diskusprolaps. Der findes tilfælde og grader af diskusprolaps, som en kiropraktor ikke ønsker at behandle. I disse tilfælde er den eneste udvej typisk operation. Oftest vælger kiropraktoren dog at behandle patienten trods det, at der er tegn på prolaps. Dette er ofte med forbavsende god effekt. Det drejer sig om de tilfælde, hvor prolapsen ikke er større end at smerten og rodtrykket fortager sig, når den normale ledfunktion er genetableret og hævelsen således er forsvundet. Patienten har bagefter stadig en prolaps, men smerterne af prolapsen er forsvundet. Bevares den normale ledfunktion nedsættes risikoen for tilbagevenden af problemet og forværring af prolapsen.

Det kan være svært for kiropraktoren at vurdere med sikkerhed, hvor stor prolapsen er og dermed sige med sikkerhed, hvordan udfaldet af behandlinger vil være. Det sker da også, at en tilstand forværres, men det er heldigvis sjældent og det ville nok være sket alligevel, men på anden vis. Således har den kiropraktiske behandling i de tilfælde snarere fremskyndet udviklingen end at have forrettet nogen egentlig skade.

Selv en meget lille diskusprolaps kan give meget stærke smerter og omvendt kan en stor prolaps give få symptomer. En stor videnskabelig undersøgelse foretaget i England over en årrække (den såkaldte MCR-trial) viste at operative indgreb for diskusprolaps langt fra altid var nogen tilfredsstillende løsning. 5 år efter operativt indgreb for diskusprolaps havde kun 40 % af de opererede det bedre end før operationen. Resten havde det ligeså slemt eller værre end før operationen. Det er sandsynligt, at årsagen til denne noget nedslående statistik er, at mange operationer er blevet foretaget på personer som egentligt blot havde en lille prolaps og en stor biomekanisk forstyrrelse (i muskel- og led funktionen) med deraf følgende hævelse og ledfastlåsning. Disse mennesker vil sjældent blive hjulpet af en operation, snarere tværtimod. En anden grund til det nedslående resultat er nok, at der udover operation sjældent følges op med genoptræning af den dårligt fungerende rygsøjle, som i første omgang var årsagen til svagheden omkring bruskskiven og dermed den efterfølgende prolaps.

Forskning viser tillige at infektionslignende tilstande i bruskskiven i mange tilfælde spiller en afgørende rolle for udviklingen af og symptomerne fra diskusprolaps. På SDU har man særligt haft opmærksomheden rettet mod anaerobe bakterier http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00586-013-2674-z. Det er min erfaring at ikke blot bakterier, men også andre infektionstilstande kan forårsage den autoimmune proces som kaldes Modic Forandringer og medføre ophobning af inflammatoriske stoffer (særligt histamin). Min behandlingen af denne tilstand er afhængig af hvilken pathogen (virus el bakterie) den enkelte er påvirket af. Diagnosen baserer jeg på kinesiologisk undersøgelse (se afsnittet om kinesiologi).

Prolapsen opstår oftest i en svækket og nedslidt bruskskive, som inden den egentlige prolaps har været udsat for adskillige skader. Denne tilstand skabes af vedvarende dårlig funktion og bevægelse omkring det involverede område samt i en del tilfælde ovenstående autoimmune tilstande. Består den dårlige funktion er det kun et spørgsmål om tid, før den samme bruskskive eller en anden nærliggende bruskskive skades og prolapser. Derfor er kiropraktisk behandling i høj grad anbefalelsesværdig ved prolapslignende tilstande.

Yderligere relevante spørgsmål angående diskusprolaps i lænden kan rettes til info@kiropraxis.dk

Spændinger i lænderegionen

Et utal af mennesker lider af spændinger i lænderegionen. MTV udvalget, nedsat af sundhedsstyrelsen, fastslår at op imod 1 million danskere i løbet af en vilkårlig 14-dages periode lider af ondt i ryggen. Størstedelen af disse vil have problemer med lænden. Lændespændinger er i sig selv enerverende, men hvad værre er, de er ofte et udtryk for at lænden ikke fungerer, som den skal og dette kan være begyndelsen til mere alvorlige problemer.

Smerter og ubehag i bevægeapparatet (dvs. muskler og led) skal forstås som vores krops sprog. Altså signaler om at noget er galt, og at noget bør gøres. Et handlingssignal! Vælger man at ignorere kroppens signaler, ved at ”behandle” sit problem med smertestillende medicin, så sætter man kroppens kommunikationssystem ud af kraft og man bliver således ”i stand til” at gøre det, som kroppen forsøgte at fortælle, at man ikke burde gøre, selvsagt med skade på led og muskler til følge.

Mulige konsekvenser af kroniske spændinger i lænderegionen ses under ”diskusprolaps”, ” hekseskud” og ”lumbago”. Forebyggelse er altid nemmere, billigere og bærer en bedre prognose end behandling. Det er derfor klogt at reagere, når spændingerne ikke forsvinder eller hvis de er tilbagevendende. Mulige løsninger på problemet kunne være styrketræning, svømning, massage og ergonomisk vejledning på arbejdspladsen. Kiropraktoren vil se på led- og muskelfunktionen, rette op på eventuelle dysfunktioner og vejlede m.h.t. det videre forløb.

Yderligere relevante spørgsmål angående spændinger i lænderegionen kan rettes til info@kiropraxis.dk

Kontakt

Kiropraxis.dk
Lyngbyvej 43
2100 København Ø
T: 40 70 40 70

M: info@kiropraxis.dk

Telefontid for tidsbestilling: Mandag 8-19. Tirsdag-Torsdag 8-18 og Fredag 8-17.

Afbud skal meldes senest dagen før inden kl. 15.

Find os

Følg os

[buttons]