Charlot Andersen

Charlot er uddannet sygeplejerske med speciale i psykiatri og certificeret metakognitiv terapeut. 

Charlot Andersen

Metakognitiv Terapeut

Charlot er uddannet sygeplejerske med speciale i psykiatri, og siden 2017 har hun også været certificeret metakognitiv terapeut fra henholdsvis Center for Kognitiv og Metakognitiv Terapi samt Metacognitive Therapy Institute, v. psykolog og professor Adrian Wells, som er ophavsmand til behandlingsformen.

Charlot har arbejdet med metakognitiv terapi i psykiatrien siden 2015 og har været en del af teamet i Kiropraxis siden november 2020. 

Krop og sind hænger uløseligt sammen

Det psykiske helbred påvirker et væld af de fysiske lidelser, vi hver dag beskæftiger os med her i Kiropraxis, og Charlot er derfor en rigtig god behandler at have med på holdet. 

Charlot tilbyder metakognitiv terapi. Det er evidensbaseret samtaleterapi til behandling af bl.a. stress, angst og depression. Gennem terapien lærer du at styre din egen reaktion, når du tænker tanker, der skaber ængstelse, kropslig uro og anden ubehag hos dig selv. Grublerier og negative tanker kan hurtigt udvikle sig til opslidende bekymringer, og i forsøget på at håndtere dem kommer man ofte til at forlænge og forværre den tilstand, man netop arbejder så intenst for at slippe ud af.

Metakognitiv terapi hjælper dig med at genvinde kontrollen. Du lærer fx at lade være med at reagere på katastrofetanker, at adskille en given problemstilling fra de tanker, du har om problemstillingen (som ofte fylder mere end selve problemet), og at vende din opmærksomhed væk fra dig selv, så både krop og sind kan arbejde sammen i processen mod en bedre balance.

Fysiske problemer, familieliv, venskaber, arbejdsliv. Det hele spiller ind på både dit fysiske og mentale velvære. I den metakognitive terapi lærer du nye strategier til problemløsning, som påvirker alle områder i livet. Du flytter din opmærksomhed. Og det flytter dig.