D-vitamin tid!!!

Sol og sommer, når vi er så heldige at vejrguderne altså begunstiger os med det, er ikke bare behageligt og giver os mulighed for at grille i haven og bade i havet.

Ved solens stråler kan vi danne det livsvigtige d-vitamin i huden. På vores breddegrader er det, selv med en solrig højtryks-sommer, en begrænset periode hvor vi kan danne d-vitamin. Derfor er det yderst almindeligt at lide af d-vitamin mangel. En nylig dansk undersøgelse viste at 43% lider af d-vitamin mangel.

D-vitamin er relevant at nævne i vores blog, da d-vitamin mangel bl.a. kan være en medvirkende årsag til kroniske og resistente smerter. Utallige undersøgelser viser, at mennesker med kroniske smerter har en høj sandsynlighed for at lide af d-vitamin mangel (omkring 90 %).

D-vitamin er væsentligt for vores immunsystem, vores muskler og knogler, kolesterol, hjerte og meget mere.

D-vitamin optages, når det ikke dannes i huden, i tarmen. I særdeleshed fra fede fisk. Du skal have store mængder fisk for at nå det rette indtag, derfor tilrådes det af mange at tage et kosttilskud. Har du nogen form for fordøjelsesproblemer (som ca. 32% af befolkningen har), foreslår jeg at tage d-vitamin i en olieemulgeret form som optages direkte i blodbanen fra mundhulen. Så er du mere sikker på at dit kosttilskud optages.

Generelt anbefaler jeg d-vitamin tilskud fra september til og med maj måned. Der er meget debat om hvad den rette dosis er. Er det en dosis så man undgår at få decideret sygdomme eller er det en dosis som er den rigtige til at opnå sundhed.

Læs mere om det her

Så min anbefaling er: Gå efteråret og vinteren i møde med tilstrækkeligt d-vitamin i blodet og et stærkt immunsystem, reducer risikoen for vedvarende smerter og unødvendige influenzaer.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail på info@kiropraxis.dk eller ringe til os på telefon 40 70 40 70