Ribben smerter

De færreste tænker over at ribbenene går fra brystet og hele vejen om bag på ryggen, hvor de har ledforbindelse med ryghvirvlerne i brysthvirvelsøjlen. 

Ribben smerter

Ribbenene bruges af kroppen til at beskytte de organer, som befinder sig i brystkassen (lunger, hjerte o.s.v.) samt til at medvirke ved vejrtrækning. Når vi trækker vejret indad, sker det ved, at der dannes et undertryk i lungerne, hvorved luften suges ned. Dette undertryk skabes af åndedrætsmusklen i mellemgulvet (diafragma) og ribbenene.

Imellem ribbenene findes der såkaldte interkostal muskler. Er der problemer med ledfunktionen mellem ribben og ryghvirvel kan leddet sætte sig fast. Dette gør ofte vanvittigt ondt og beskrives af patienter ofte som at have ”fået en kniv i ryggen”. Smerten kan føles meget dyb og fejlfortolkes ofte som hjertesmerter. Dyb vejrtrækning og enhver bevægelse af brystkassen forværrer smerten. Ofte breder smerten sig ud langs ribbenene langs interkostal muskulaturen.

Den meget kraftige smerte er heldigvis sjældent udtryk for, hvor alvorligt problemet er. Det løses oftest forholdsvist let ved manipulationsbehandling samt isterapi (15 min. en gang i timen).

Det er naturligvis vigtigt at hjerteproblemer udelukkes, før man kan være sikker på, at ribbenet er årsagen til smerterne.

Yderligere relevante spørgsmål angående ribbenssmerter kan rettes til info@kiropraxis.dk

Andre symptomer

Vi har på de underliggende sider beskrevet en del af de lidelser og symptomer som kan opstå i bevægeapparatet, hvad som er mekanismen bag lidelsen, og hvilken behandling som kan tilbydes i Kiropraxis.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail på info@kiropraxis.dk eller ringe til os på telefon 40 70 40 70.