Karpaltunnelsyndrom

I håndroden tæt ved håndleddet passerer en nerve (median nerven) i en snæver passage (tunnel) mellem ledbånd og muskelsener. Kommer nerven i klemme i denne snævre passage, udvikles der ubehagelige symptomer i håndfladen og ud i fingrene. Disse gener udvikles sædvanligvis gradvist.

Generne består af smerte, ”stikken” og/eller følelsesløshed i håndfladen og fingrene (med undtagelse af lillefingeren). Generne er værst om natten og morgenen. Hånden og fingrene kan også føles hævede, stive og klodsede om morgenen. Sjældent føles generne i alle fingrene og til tider stråler smerten også op ad armen til albuen. Bevægelse af hånden og armen samt at løfte hånden op over skulderen eller ud over sengekanten, letter ubehaget i nogen grad.

Behandlingen består af nervemobiliserende øvelser samt ledfrigørende mnipulationer af håndled og albue. Smertestillende medicin hjælper kun sjældent.

Det er blevet påvist, at karpaltunnelsyndrom meget ofte opstår i forbindelse med væskeophobning (altså hævelse) i tunnelen og ofte i kroppen generelt. Der er derfor også en større risiko for at udvikle karpaltunnelsyndrom for gravide. Årsagen til denne generelle væskeophobning i kroppen skal findes og behandles.

Blokade behandling kan være nødvendig, hvis intet andet hjælper, men virkningen er kun midlertidig, hvis ikke en eventuel funktionsforstyrrelse elimineres (dvs. muskler og led skal fungere optimalt og kilden til eventuel generel hævelse i kroppen findes). Det skal i øvrigt bemærkes, at en vis grad af celledød i det blokadebehandlede væv må påregnes, og mere end tre til fire blokadebehandlinger i et område i løbet af et liv indebærer irreversibel (dvs. uoprettelig) skade på vævet. Inflammationen kan altså nedbringes med blokadebehandling, men muskler, sener og ledbånd svækkes. Virker intet andet end blokadebehandling og skal dette gentages ofte, så må operation overvejes.

Yderligere relevante spørgsmål angående karpaltunnelsyndrom eller forstadier dertil kan rettes til info@kiropraxis.dk