Hekseskud
Hekseskud er en populær betegnelse for akut lændehold. Ofte er personen, som er ramt af hekseskud, låst fast i en foroverbøjet stilling, ude af stand til at rette sig ud.
Hekseskud
Det er formodentligt deraf navnet stammer, da man kunne ligne en krumbøjet heks og sjældent er i det bedste humør.
Sædvanligvis er et hekseskud opstået af en tilsyneladende banal bevægelse, måske kombineret med et uheldigt løft. Det er imidlertid sjældent, at problemet opstår ved denne belastning. Et underliggende kronisk lændeproblem, måske uden de store gener, er ofte den egentlige årsag til hekseskuddet, belastningen er blot den udløsende faktor.
Som ved de fleste andre problemer i bevægeapparatet, er både muskler og led involveret. Hvad der først er den årsagsgivende faktor (muskler eller led), er individuelt og ofte umuligt at sige noget sikkert om. Er der et problem i f.eks. muskulaturen, såsom tidligere forstrækning, overbelastning gr. arbejdsstilling eller lignende, påvirker den skæve muskelfunktion snart ledbevægelsen og både muskel og led er således involveret.
Er der tale om en akut, meget kraftig smerte, stammer den oftest fra leddet. I leddet kan det være facetleddet (det bageste styrende led), som har sat sig fast, eller det kan være en smerte, som stammer fra fibrene i bruskskiven. Smerten kan også stamme fra muskulaturen, hvis der er tale om en alvorlig forstrækning eller en egentlig fibersprængning i rygmuskulaturen.
Behandlingen er ledfrigørende manipulationer, ro, isterapi (15 min. én gang i timen), massage, i slemme tilfælde anti-inflammatorisk behandling (Panodil/Ipren) samt øvelser. Opfølgende behandling er næsten altid nødvendig, da det er vigtigt at rette op på den dårlige led- og muskelfunktion, som var den egentlige årsag til hekseskuddet. Den opfølgende behandling kan bestå af bevægelses- og udstrækningsøvelser, styrketræning, eventuel korrektion af arbejdsstilling og/eller andre forkerte belastninger i løbet af døgnet.
Yderligere relevante spørgsmål angående hekseskud kan rettes til info@kiropraxis.dk
Andre symptomer
Vi har på de underliggende sider beskrevet en del af de lidelser og symptomer som kan opstå i bevægeapparatet, hvad som er mekanismen bag lidelsen, og hvilken behandling som kan tilbydes i Kiropraxis.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail på info@kiropraxis.dk eller ringe til os på telefon 40 70 40 70.