Arm/skulder
Der er mange mulige årsager til smerter i armen og skulderen. Det er et meget almindeligt problem som vi har stor erfaring i at afhjælpe.
Smerter i skulder/arm
Skulderleddet er det led i kroppen, som skal kunne udføre de mest komplekse bevægelser og være det mest bevægelige. Det er altså et meget kompliceret led, og ikke mindre end 24 muskler er med til at styre og stabilisere skulderleddet. Nervebundet til armen passerer i skulderområdet via snævre passager hvor muskulatur og bindevæv kan klemme nerverødderne så smerte føles i armen og hånden.
Smerterne i skulderen kan også komme fra selve leddet imellem overarmsknoglen og skulderbladet eller fra det omgivende væv (muskler og/eller slimsække). Smerterne kan også stamme fra andre områder af bevægeapparatet, eksempelvis nakkehvirvelsøjlen, eller være organforårsagede (eksempelvis hjerteproblemer).
Fælles for disse smerter er, at de ikke bør ignoreres. Smerter er kroppens kommunikatinssystem og tjener til at gøre opmærksom på, at noget bør gøres. Altså et handlings-signal! Det sker naturligvis, at en smerte kan ”gå i sig selv” igen og aldrig mere give problemer. Dette forekommer i de tilfælde, hvor kroppen selv har været i stand til selv at genoprette en normal funktion. Ofte går det imidlertid ikke så let, og er smerten af mere end nogle få dages varighed, er den tilbagevendende, eller er den akut, er det en god idé at lade en professionel behandler se på problemet og vurdere, om det er noget, der bør behandles eller ej.
I Kiropraxis har vi mange forskellige terapeutiske værktøjer til behandling af smerter i skulder og arm. Afhængig af situationen benytter vi kiropraktik, akupunktur, øvelser (styrke – eller neurologisk baserede), massage og laserbehandling.
Forebyggelse er altid bedre, nemmere og billigere end helbredelse, både for din krop og din pengepung. Der findes uoprettelige skader på kroppen, som ingen kan helbrede fuldstændigt og jo længere man udsætter behandlingen af et eskalerende problem, des større risiko er der for, at man bliver en af dem med uoprettelige skader på kroppen.
I de nedenstående artikler beskrives nogle af de mere almindelige tilstande ved smerter i skulder og arm.
Yderligere relevante spørgsmål angående smerter i eller udstrålende fra skulderen, som ikke er tilstrækkeligt beskrevet nedenfor kan rettes til info@kiropraxis. Du kan også ringe til os på telefon 40 70 40 70.
En betændelsestilstand (inflammation) i ledkapslen mellem overarmsknoglen (humerus) og skulderbladet (skapula). Denne betændelsestilstand forårsager fortykkelse og sammentrækning af ledkapslen, hvorved ledvolumen formindskes (ned til 25 – 30 % af det normale). Resultatet er nedsat bevægelighed af leddet, samt smerte i leddet ved bevægelse. Eksempelvis er der typisk problemer med at få armen om på ryggen grundet smerte, når man tager f.eks. jakke på. Midaldrende kvinder rammes oftest. Det er ikke blevet påvist med sikkerhed, hvad der er årsagen til frossen skulder. Der er fremsat hypoteser om at den selvantændte inflammation (betændelse) er forårsaget af en autoimmun reaktion i immunforsvaret.
Sædvanligvis begynder og forværres generne gradvist. Til tider opstår tilstanden pludseligt. Generne udvikler sig fra at være smerte til nedsat bevægelighed. Udviklingen af tilstanden fra først til sidst kan strække sig over helt op til et par år. Til tider forsvinder bevægelsesreduktionen aldrig fuldstændig.
Det kan tænkes at årsagen til udviklingen af den frosne skulder i de fleste tilfælde skal findes i kronisk, dvs. langvarig, dårlig funktion og kontrol af en eller flere af musklerne omkring skulderleddet. Dette skaber en skæv belastning af leddet (ledkapslen, ledbånd, muskeltilhæftninger etc.), som derved gradvist bliver mere fibrøst (arvæv) og mindre fleksibelt. Derved er den rette situation skabt for, at en tilsyneladende banal bevægelse kan ”gå skævt” og skaden og inflammationen i ledkapslen opstår. I de tilfælde har den frosne skulder altså et forstadie, som kan være tilnærmelsesvis symptomfrit, og som er den egentlige årsag til inflammationen. Behandlingen er naturligvis mest effektiv og hurtigst, hvis den kan foretages forebyggende, altså inden tilstanden får lov til at udvikle sig til en egentlig frossen skulder. Behandlingen rettes mod at genoprette en normal muskel- og ledfunktion omkring skulderleddet og de øvrige omgivende led, som måtte være involverede (deriblandt nakke- og brysthvirvelsøjlen). Behandlingen består af ledfrigørende manipulationer, korrigerende øvelser samt specifik massage af de årsagsgivende muskler.
I tilfælde af allerede opstået inflammation af skulderleddet, er behandlingen stort set den samme, men noget mere konservativ (dvs. knap så ”aggressiv”) og der må forventes et længere behandlingsforløb.
Yderligere relevante spørgsmål angående frossen skulder eller forstadier dertil kan rettes til info@kiropraxis.dk
Dislokation af skulderen betyder, at skulderen går af led. Skulderen kan gå helt eller delvist af led. Ved dislokation opstår der skade på ledkapslen i skulderleddet, samt ustabilitet (hypermobilitet). Ved den fuldstændige skulderdislokation er det nødvendigt snarest muligt at få skulderleddet på plads igen, da der ellers kan opstå uoprettelige skader på nerverne omkring skulderen. Skulderen sættes på plads ved en særlig manøvre, som kun bør udføres af personel med erfaring deri. Er skulderen gået helt af led, vil der oftest efterfølgende være problemer med tilbagevendende delvis skulderdislokation.
Ved den tilbagevendende delvise skulderdislokation har patienten ofte bemærket en ”klikkende” følelse i skulderleddet og tilbagevendende kort- eller langvarig akut skuldersmerte, som følges af diffus og generel ømhed i skulder regionen. Den traditionelle behandling af dette problem er operation, hvor et nyt ledbånd indopereres og/eller skålen som overarmsknoglens hoved sidder i gøres dybere.
Konservativ manuel behandling er naturligvis at foretrække, da operation bør være sidste udvej. Den manuelle behandling rettes mod at genskabe en bedre muskelfunktion til styring af skulderens bevægelser. Et led stabiliseres principielt af ledbånd og kapsel, samt muskler. Er der sket skade på ledbånd eller – kapsel, må der skabes yderligere stabilisering af muskulaturen, så den kan overtage noget af den stabiliserende rolle. Meget ofte er det brystmuskulaturen, som er involveret.
En gammel skade på muskulaturen i og omkring skulderen kan også være årsag til kronisk overbelastning af ledbånd og – kapsel og derved kimen til problemet med tilbagevendende dislokation af skulderen.
Yderligere relevante spørgsmål angående dislokation af skulderen eller forstadier dertil kan rettes til info@kiropraxis.dk
Det vil sige smerter, som kommer fra skulderen og går ned i armen og til tider i hånden eller op imod nakken.
Omkring skulderen findes 24 muskler, som alle bidrager til kontrollen af skulderleddets meget komplicerede bevægelse. Vigtigst er de stabiliserende muskler, som holder overarmsknoglen ind imod skålen i skulderbladet. Disse muskler kaldes under et ”rotator manchetten” eller “rotator cuff”. Belastes skulderen skævt, enten på grund af gammel skade, skæve arbejdsstillinger eller andre årsager, udvikles der ofte såkaldte ”triggerpunkter” eller infiltrationer i musklerne.
Et triggerpunkt er en samling fibre i musklen, som er overspændt enten på grund af overbelastning, eller en decideret skade/forstrækning. Denne overspændthed nedsætter blodgennemstrømningen i området. Derved ophobes der affaldsstoffer fra den konstante muskelsammentrækning. Disse affaldsstoffer udløser smerter og yderligere anspændthed af muskulaturen. Således er der skabt en ond cirkel som kroppen ikke formår at komme ud af ved egen hjælp. Ved tryk på et trigger-punkt kan smerten ud i armen reproduceres. Triggerpunkter kan altså, udover at skabe yderligere forstyrrelse af skulderfunktionen, forårsage smerter ud i armen og til tider hånden, som kan forekomme at være fuldstændigt uafhængige af skulderen. Behandlingen af disse gener fokuseres omkring at løse op i triggerpunkterne, normalisere muskelfunktionen, så leddet ikke længere belastes uhensigtsmæssigt, samt mobilisere de omgivende led (nakke – og brysthvirvelsøjle). Behandlingen er ofte overraskende effektiv. Mange mennesker er i tidens løb fejlagtigt blevet diagnosticeret prolaps i nakkehvirvelsøjlen, hvor smerterne i armen egentligt har stammet fra infiltrationer i de omtalte muskler.
En anden type af smerter som ikke er neurogene (dvs. ikke stammer fra ”nerver i klemme”) kan komme fra muskelsenen til supraspinatus musklen. Det sker hyppigt at denne sene kommer i klemme ved forvridning eller overbelastning af skulderleddet. Senen kommer i klemme mellem overarmsknoglens hoved og den del af skulderbladet som danner ”loftet” i skulderleddet. Senen har fra naturens hånd ikke megen plads her og den hævelse, der opstår i senen, efter at den første gang har været i klemme, gør at den efterfølgende har uhyre let ved at komme i klemme igen, særligt ved sideløft af armen. Således kommer personen let ind i en ond cirkel, hvor senen ikke får den nødvendige ro. Den vedvarende betændelse af senen betyder, at der udvikles arvæv og at senen permanent fortykkes. Dette igen betyder, at der permanent vil være stillinger og bevægelser af skulderleddet, som ikke kan lade sig gøre uden gener og genopblussen af skulderproblemet. Smerten fra senen føles ofte mest på ydersiden af overarmen og primært ved sideløftsbevægelser.
Tilsvarende dette muskelsene-problem kan de såkaldte slimsække også komme i klemme og efterfølgende give anledning til tilbagevendende smerter, som stråler ud i armen ved særlige bevægelser og belastninger. Syndromet kaldes populært ”øksehug syndromet”, da smerterne kan være meget voldsomme.
Yderligere relevante spørgsmål angående smerter udstrålende fra skulderen eller forstadier dertil kan rettes til info@kiropraxis.dk
Tennisalbue er et populært udtryk for inflammation (dvs. betændelse) omkring muskeltilhæftningen på ydersiden af albuen.
Det er ikke kun tennisspillere, som kan lide af denne tilstand. Betændelsen opstår ved overbelastning af tilhæftningen. Enten ved en enkeltstående overbelastning, eller ved gentagne vedvarende overbelastninger (eksempelvis ved forkerte arbejdsstillinger).
En muskel hæfter til knoglen ved små fibre (såkaldte Sharpey´s fibre). Ved overbelastning opstår der et for kraftigt træk på disse fibre, hvor de hæfter i knoglen og et lille mellemrum opstår under den øverste knoglehinde (periostium). I dette hulrum udvikles betændelsen, som giver smerterne. Det er svært for denne tilstand at bedres, fordi området skal have absolut ro. Ethvert træk på muskelfibrene vil provokere betændelse og tilbagefald af tilstanden.
Behandlingen består udover ro (som opnås ved at fordele belastningen af trækket ved brug af specielt konstruerede støttebind) af specifik massage af de muskler, som ikke fungerer optimalt omkring albuen, samt anti-inflammatorisk (dvs. betændelseshæmmende) behandling, både lokalt (ved creme) og oralt (piller). Akupunktur kan være meget effektivt ligesom der er forskellige øvelser som kan anbefales.
Det kan til tider være nødvendigt med blokadebehandling af området, men virkningen er kun midlertidig, hvis ikke funktionsforstyrrelsen elimineres (dvs. muskler og led skal fungere optimalt). Det skal i øvrigt bemærkes, at en vis grad af celledød i det blokadebehandlede væv må påregnes, og mere end tre til fire blokadebehandlinger i et område, i løbet af et liv, indebærer irreversibel (dvs. uoprettelig) skade på vævet. Inflammationen kan altså nedbringes med blokadebehandling, men muskler, sener og ledbånd svækkes.
Yderligere relevante spørgsmål angående tennisalbue eller forstadier dertil kan rettes til info@kiropraxis.dk
Golfalbue er et populært udtryk for inflammation (dvs. betændelse) omkring muskeltilhæftningen på albuens inderside. De samme faktorer gør sig gældende som for tennisalbue.
Yderligere relevante spørgsmål angående golfalbue eller forstadier dertil kan rettes til info@kiropraxis.dk
Håndleddet er et meget komplekst led som består af 8 håndrodsknogler foruden underarmens to lange knogler (radius og ulnar). Det belastes meget til hverdag og udsættes ofte for overbelastninger i forbindelse med fald, dårlig arbejdsstilling etc.. Håndrodsknoglerne kan ved disse overbelastninger forrykke sig og eller låse sig fast og derved give smerter, Smerterne kan enten forårsages direkte af inflammation i ledkapslen eller ledbåndene imellem håndrodsknoglerne eller skyldes, at andre strukturer kommer ”i klemme”. Disse strukturer kan være muskelsener eller nerver.
Den kiropraktiske behandling består i at identificere og løsne det fastlåste led ved manipulationsbehandling. Ofte vil der tillige være en muskulær komponent at behandle i underarmen, da musklerne i underarmen styrer bevægelserne og stabiliteten af håndleddet. Er der opstået ubalance eller skade i en eller flere af disse muskler, vil det være nødvendigt også at behandle dette for at opnå en varig effekt af behandlingen.
Optræning af muskulaturen i hånden og underarmen kan også ofte være en nødvendig del af behandlingen. Det er her værd at bemærke, at stort set alle de opgaver og belastninger vi i hverdagen udsætter vore hænder for, består af bevægelser, hvor muskulaturen strammes for at knytte hånden og uhyre sjældent af bevægelser, hvor vi åbner hånden. Derved kan der i visse professioner opstå en ubalance imellem den ”håndknyttende” muskulatur (flexor digitorum) og den ”håndåbnende” muskulatur (extensor digitorum). Genoptræningen i disse tilfælde vil derfor hovedsageligt bestå af ”hånd-åbnende” øvelser.
Yderligere relevante spørgsmål angående smerter omkring håndleddet kan rettes til info@kiropraxis.dk
I håndroden tæt ved håndleddet passerer en nerve (median nerven) i en snæver passage (tunnel) mellem ledbånd og muskelsener. Kommer nerven i klemme i denne snævre passage, udvikles der ubehagelige symptomer i håndfladen og ud i fingrene. Disse gener udvikles sædvanligvis gradvist.
Generne består af smerte, ”stikken” og/eller følelsesløshed i håndfladen og fingrene (med undtagelse af lillefingeren). Generne er værst om natten og morgenen. Hånden og fingrene kan også føles hævede, stive og klodsede om morgenen. Sjældent føles generne i alle fingrene og til tider stråler smerten også op ad armen til albuen. Bevægelse af hånden og armen samt at løfte hånden op over skulderen eller ud over sengekanten, letter ubehaget i nogen grad.
Behandlingen består af nervemobiliserende øvelser samt ledfrigørende mnipulationer af håndled og albue. Smertestillende medicin hjælper kun sjældent.
Det er blevet påvist, at karpaltunnelsyndrom meget ofte opstår i forbindelse med væskeophobning (altså hævelse) i tunnelen og ofte i kroppen generelt. Der er derfor også en større risiko for at udvikle karpaltunnelsyndrom for gravide. Årsagen til denne generelle væskeophobning i kroppen skal findes og behandles.
Blokade behandling kan være nødvendig, hvis intet andet hjælper, men virkningen er kun midlertidig, hvis ikke en eventuel funktionsforstyrrelse elimineres (dvs. muskler og led skal fungere optimalt og kilden til eventuel generel hævelse i kroppen findes). Det skal i øvrigt bemærkes, at en vis grad af celledød i det blokadebehandlede væv må påregnes, og mere end tre til fire blokadebehandlinger i et område i løbet af et liv indebærer irreversibel (dvs. uoprettelig) skade på vævet. Inflammationen kan altså nedbringes med blokadebehandling, men muskler, sener og ledbånd svækkes. Virker intet andet end blokadebehandling og skal dette gentages ofte, så må operation overvejes.
Yderligere relevante spørgsmål angående karpaltunnelsyndrom eller forstadier dertil kan rettes til info@kiropraxis.dk
Andre symptomer
Vi har på de underliggende sider beskrevet en del af de lidelser og symptomer som kan opstå i bevægeapparatet, hvad som er mekanismen bag lidelsen, og hvilken behandling som kan tilbydes i Kiropraxis.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail på info@kiropraxis.dk eller ringe til os på telefon 40 70 40 70.