Mit barn har ondt
Børn har, ligesom voksne, muskler, led og nervesystem som skal fungere i balance.
Har dit barn ondt?
Børn og unge har lettere ved at kompensere for og tilpasse sig smerte, og er overordnet set langt mere fleksible og tåler derfor mere end voksne. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan have ondt eller ubehag. Og har de det, så behandles problemerne generelt med samme indgangsvinkel som voksne, om end behandlingsmetoden og teknikken tilpasses barnets alder og behov.
Det er værd at være opmærksom på at børn vokser og hvis barnet har fået en skade, som er kilde til en forstyrret funktion i bevægeapparatet, så er der en risiko for at både bindevæv og knoglestruktur i vækstprocessen ændrer struktur.
Således kan der opstå varige skade i bevægeapparatet såsom en skoliose (s-formet rygsøjle) eller deformering af kugeled (hofte og skulderled), som kan give problemer senere hen i livet. Vær derfor ikke for passiv, hvis dit barn klager over smerter.
Det er også værd at være opmærksom på, at små børn (særligt spædbørn), som endnu ikke har et sprog, ofte græder hjerteskærende og desperat, selvom ubehaget måske ikke er tilsvarende voldsomt. Forældres bekymring og tiltagende desperation mærker barnet også og situationen eskalerer. Hold derfor hovedet koldt, mens hjertet er varmt.
Vær ikke for passiv, hvis dit barn klager over smerter.