Smerter mellem skulderbladene

Langs rygsøjlen, fra nakke regionen til den nederste del af rygsøjlen, befinder rygstrækker muskulaturen sig. 

Smerter mellem skulderbladene

Dette er en muskelgruppe, som er yderst påvirkelig overfor skævheder i rygsøjlen. Er der skævheder, bliver musklen kronisk forlænget på den ene side og kronisk forkortet på den modsatte side. Dette giver spændinger, da muskulaturen således overbelastes. 

Spændingerne medvirker til, at de led, som muskulaturen hæfter på, har tendens til at låse sig fast og at den omkringliggende muskulatur også bruges forkert. Således breder spændingerne sig snart til alle dele af bevægeapparatet i området.

Da brysthvirvelsøjlen er den mest ubevægelige del af rygsøjlen (på grund af ribbenene) føles spændingerne ofte først i dette område. Det kan være, og er meget ofte, spændinger, som stammer fra andre dele af rygsøjlen (eksempelvis nakken). Får disse spændinger lov til at forblive ubehandlede, er de ofte et forstadie til ”facetledssyndrom ” (se dette).

Særligt ved stillesiddende arbejde kan disse spændinger være udtalte og meget generende. Psykiske spændinger føles også ofte i dette område. Behandlingen, såfremt årsagen er skævhed i rygsøjlen eller anden dysfunktion i bevægeapparatet, er en kombination af korrektion af arbejdsstilling, frigørelse af fastlåste led i rygsøjlen ved manipulationsbehandling, massage af infiltrerede muskler, samt fysisk aktivitet (f.eks. styrketræning eller svømning 2-3 gange ugentligt).

Yderligere relevante spørgsmål angående spændinger mellem skulderbladene kan rettes til info@kiropraxis.dk

Andre symptomer

Vi har på de underliggende sider beskrevet en del af de lidelser og symptomer som kan opstå i bevægeapparatet, hvad som er mekanismen bag lidelsen, og hvilken behandling som kan tilbydes i Kiropraxis.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail på info@kiropraxis.dk eller ringe til os på telefon 40 70 40 70.