Selvom solen stadig titter frem i ny og næ, så bevæger vi os ind i de mørke vintermåneder, hvor mange oplever at være plagede af træthed og et svækket immunsystem. Ofte er en af grundene til denne tilstand, at vores krop er i underskud af D-vitamin. En nylig dansk undersøgelse viser faktisk, at hele 43% af befolkningen lider af mangel på D-vitamin.
D-vitamin er nemlig væsentligt for vores immunsystem, vores muskler og knogler, kolesterolbalance, hjertefunktion og meget mere. Forskning har desuden vist, at størstedelen af befolkningen menes at være i underskud af D-vitamin.
Vitaminet dannes naturligt i huden når man får en tilstrækkelig mængde af sollys, men udelukkende i sommermånederne fra maj-juli. I overgangssæsonerne og de mørke vintermåneder er lysmængden på vores breddegrader for lille til, at vores krop på egen hånd kan danne de tilstrækkelige mængder. I de perioder er vi afhængig af optagelse fra tarmen. Derfor er det en god ide at have fokus på at få D-vitamin ad den vej.
D-vitamin findes i særdeleshed i fede fisk, men du skal have store mængder for at nå det rette indtag og opnå en effekt. Derfor er det for mange godt at supplere med vitaminet som et kosttilskud. Har du nogen form for fordøjelsesproblemer ligesom ca. 32% af befolkningen, er det bedst at tage d-vitamin i en olieemulgeret form, som optages direkte i blodbanen fra mundhulen.
I Kiropraxis anbefaler vi derfor at tage tilstrækkelige mængder af D-vitamin tilskud fra september til og med maj måned, for på den måde at styrke immunsystemet og gøre en indsats for at undgå unødvendige influenzaer og bekæmpe den typiske vinter/forårs-træthed.
Vær opmærksom på, at der, selvom det er yderst sjældent, er sygdomme hvor man ikke tåler D-vitamin. Er du i tvivl om det vedrører dig, så spørg din læge. Du kan læse mere om det her
Du kan også læse mere om undersøgelserne af D-vitamin her
Diskussionen om D-vitamin, anbefalet daglig dosis og udbredelse af D-vitamin mangel er on-going, og vi vil anbefale dig at læse op på det selv, eksempelvis her. Du kan også se udsendelsen fra DR Sundhedsmagasinet, der tilbage i 2016 satte fokus på D-vitamin her
Dette indlæg er overordnet et udtryk for en holdning og erfaring fra Kiropraxis.
I håbet om en god vinter med et stærkt immunsystem ????????