Et banebrydende behandlingsprogram for patienter, der lider af posttraumatisk hjernesyndrom, viser, at gradvis motion, i stedet for kun hvile, hjælper til at genoprette balancen i hjernens auto-reguleringsmekanisme, som styrer blodtrykket og blodforsyningen til hjernen.
Ny tilgang til behandling af posttraumatisk hjernesyndrom
Fysisk og kognitiv hvile er traditionelt, hvad læger ordinerer til patienter, der lider af sportsrelaterede hjernerystelser. Men en ny tilgang til behandling af posttraumatisk hjernesyndrom kan faktisk hjælpe atleterne med at komme hurtigere tilbage til sporten, ifølge Karl Kozlowski, ph.d., professor i kinesiologi ved Canisius College i Buffalo, New York.
Kozlowski er banebrydende med et behandlingsprogram for patienter, der lider af posttraumatisk hjernesyndrom også kendt som post-concussion syndrome (PCS). PCS er defineret som tre eller flere symptomer efter en hjernerystelse, som er vedvarende i mindst tre uger efter skaden er sket. Tidligere behandlinger for tilstanden har ikke vist nogen succes. Kozlowskis behandling, som indebærer et givet træningsprogram tilpasset den enkelte, er blandt de første, der giver reelt håb til dem, der lider af PCS.
“Vi startede med at ville afgøre, om atleter der lider af PCS, kunne træne på et niveau, der ikke ville øge deres symptomer, men derimod ville give dem mulighed for at holde sig i form, mens de kom sig”, siger Kozlowski.
Alle patienter havde det bedre efter tre uger
For at gøre dette, testede Kozlowski og hans medforskere patienternes tærskel for motion. Ud fra denne tærskel udarbejde de et træningsprogram på lavt niveau (måske 10 eller 15 minutter) til den enkelte patient. Patienterne blev bedt om at holde øje med deres symptomer. Inden for en periode af tre uger rapporterede alle patienter at de havde fået det bedre. Nye træningsprogrammer blev skræddersyet og efter flere måneder med denne rutine blev hjernerystelsessymptomerne, som patienterne oplevede, signifikant reduceret eller gik helt væk.
“Vi fandt ud af, at gradvis motion i stedet for kun hvile, hjælper med til at genoprette balancen i hjernens auto-reguleringsmekanisme, som styrer blodtrykket og blodforsyningen til hjernen”, siger Kozlowski.
For tidligt at kalde træning en kur for posttraumatisk hjernesyndrom
Selvom den nye behandling kan medvirke til at reducere hjernerystelsessymptomer understreger Kozlowski, at det er for tidligt at kalde øvelsesbehandlingen en kur da nogle patienter reagerer hurtigere eller bedre end andre.
Du kan ringe på 40 70 40 70 eller sende en mail til uffe@kiropraxis.dk for at høre nærmere om behandling- og træningstilbud.
Hvis du har lyst, kan du læse mere om hjernerystelser og den nye forskning her:
Canisius College. “Exercise may be the best medicine to treat post-concussion syndrome.” Science Daily. ScienceDaily, 27 January 2014 <www.sciencedaily.com/releases/2014/01/140127164557.htm>